Open Air Academy

Del

“Hvis du har en have og et bibliotek har du alt, hvad du behøver.” - Cicero, romersk filosof.



Open Air Academy 2017
Open Air Academy vender først tilbage som festival i 2017. I mellemtiden hold øje med websiden her eller facebook for mindre pop-up events i 2016.

Open Air Academy
Over pinsedagene i 2015 fik Danmark en helt ny slags festival ved navn Open Air Academy. Herunder kan du læse mere om tankerne bag festivalen.
Har du spørgsmål eller kommentarer til næste års festival, eller ved du allerede nu, at du gerne vil være frivillig. Så er det bare at skrive til os på thomas@goldendays.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.


  
Hvad er Open Air Academy?
Open Air Academy er en anderledes 3-dages festival for alle, der vil udfordres og blive klogere – og som kan lide frisk luft, natur, vin, videnskab, musik og fællesskab. Open Air Academy er en festival og flabet folkeuniversitet på én og samme gang. Det er glæden ved viden og vidensdeling, kultur og natur.


Ambitioner
Open Air Academy bygger på antagelsen, at vi alle gerne vil vide noget, opleve noget, gøre noget og lære os selv og hinanden bedre at kende. Ambitionen er at give tid, skabe rum til samtale, oplysning, værksteder og debatter, og besvare de spørgsmål ingen længere stiller, fordi vi enten har glemt spørgsmålet eller hvorfor vi spurgte.



Program
Open Air Academy breder sine arrangementer ud både indendørs og udendørs – på scener, i telte og under den blå himmel. Videnskabsfolk, forfattere, kunstnere, eksperter og foreninger gæster festivalen.


Open Air Academy er inspireret af lignende festivaler i England og Wales såsom Wilderness Festival og filosofi-festivalen HowTheLightGetsIn. Det er glæden ved viden og vidensdeling, kultur og natur. 
 


 


Praktisk information

Open Air Academy foregår ved Brede Værk og Mølleåen, 20 minutter nord for København. Der er indgang mellem Brede Værk og Spisehuset tæt ved stationen. Se et oversigtskort i programmet.

Dato, billetpriser og yderligere info følger
Læs meget mere om alt det praktiske under kontakt.



Omgivelser

Brede Værk er en del af Frilandsmuseet, der hører under Nationalmuseet, og er et idyllisk åndehul på to hektarer med højt til himlen, kort til åen, smukke bygninger og masser af grønt. Læs mere om Omgivelser. Det er nemt at komme frem og tilbage - Nærumbanen går lige til døren. Læs mere om Transport.
 




Hvem står bag?

Open Air Academy blev i 2015 lanceret af Golden Days i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Dagbladet Information samt Nationalmuseet (Brede Værk & Frilandsmuseet).


Samarbejder
Derudover samarbejdede Open Air Academy med en række forskellige foreninger og fællesskaber, herunder Søndagsvenner, The Lake Radio, Gastronomisk Legestue, Forvandlende Fortællinger, Strøm, Medicinsk Museion, Københavns Radiobiograf, Bygningskultur Danmark, Netudgaven.dk, Zetland, Omstilling.nu, Gode penge, Ark Books, Lyngby Stadsbibliotek, Gyldendal, Don Max, Taste The Doom, Borgerlyst, KU Life, The School of Life, Håndarbejdets Fremme, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.



Økonomisk støtte

Open Air Academy 2015 blev t støttet af blandt andre Uddannelses- og Forskningsministeriet, Nordea-fonden, Oticon Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Tuborgfondet, Knud Højgaards Fond, Brødrene Hartmanns Fond og Lyngby-Taarbæk Kommune.