Bliv frivillig

Del

Vil du være en del af Open Air Academy?

Har du sans for æstetik? Drikker du gerne en bajer i skyggen af et træ? Kan du kende forskel på en musvit og en rørsanger? Holder du af at møde nye mennesker? Kan du lede morgengymnastikken? Er du ferm til ledninger? Er du vild med at lave quizzer? Er du god til at nørkle? Kan du løfte noget tungt?

Vi har brug for lidt af hvert – og vi håber på en stab af forskellige typer frivillige, der står sammen i det gode Open Air Academys tjeneste.

Alle frivillige får selvfølgelig en fribillet til hele herligheden, mad under vagt og andet fra godteposen.
 


Hvad kan du lave som frivillig?
Som frivillig kan du hjælpe på mange områder. Du kan eksempelvis være med til at udsmykke festivalområdet, stå i en bod, hjælpe med teknik, rydde op, være vært eller passe på folk.

Du kan også deltage med dit helt eget og for eksempel lære folk at tegne, holde læseklub, lave et morgen-yogahold på engen, lave en walk, hvor du fortæller om noget, du ved noget om eller noget helt sjette.

Open Air Academy er en ny festlig og folkeoplysende non-profit begivenhed, som vi mener, Danmark har brug for. Som frivillig er du i høj grad med til at være ansigtet udadtil og er dermed afgørende for at skabe den gode stemning på festivalen.

Open Air Academy finder sted for første gang i pinsen 2015 fra 23.-25. maj ved Brede Værk og Frilandsmuseet. Nogle af frivilligopgaverne finder primært sted under festivalen, mens andre mere er forberedelser og vil finde sted allerede fra begyndelsen af april, hvor Open Air Academy inviterer til frivillig-stormøde på Golden Days kontoret i Nørregade.

Skriv lidt om dig selv og hvad du har lyst til at lave til bolette@goldendays.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!


Læs også
VOLUNTEER - Volunteer at Open Air Academy
KONTAKT og praktisk information
NAVNE - Du kan møde…